Få to sider af samme sag Skal man være bange for samtaler, der kan vise, at man tager fejl? Og er ét perspektiv tilstrækkeligt? I denne underholdende aktualitetspodcast udfordrer chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg hinandens synspunkter. Med respekt for hinandens måder at anskue verden på bringer de personlige iagttagelser i spil, når de analyserer og debatterer tidens aktuelle dagsordener. Lyt med, få flere perspektiver – og hvem ved, måske får du udfordret din egen holdning? Lyt med på borsen.dk/podcast eller i din foretrukne podcastapp.
Episodes
Wednesday Jun 23, 2021
Boligmarkedets store hovedpine og inflationsfrygt
Wednesday Jun 23, 2021
Wednesday Jun 23, 2021
00.14: Boligmarkedet er fortsat gloende hedt efter et rekordår, hvor de færreste tør spå om, hvornår festen damper af. Og det skaber en klassisk hovedpine for politikere: på den ene side risikerer man en overophedning ved ikke at gøre noget, mens et politisk indgreb vil ramme førstegangskøbere og mindre bemidlede hårdt. Så hvad vil regeringen gøre? Og hvad er risikoen for boligejerne? Politisk kommentator Helle Ib, Bjarne Corydon og cheføkonom Steen Bocian vender den evigt varme kartoffel i dansk økonomi og politik.
22.11: 16.000 danskere kom i job i den sidste måned, hvilket igen sparker til rygter om en økonomi, der med de store hjælpepakker ser ud til at blive overophedet. Det sætter gang i spekulationer om inflation i Danmark og i EU. Hvad er op og ned? Og er der grund til bekymring, spørger Corydon Børsens økonomiredaktør Kenneth Praefke og Steen Bocian.
Corydon & Co. er Børsens ugentlige podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver onsdag zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.
Wednesday Jun 09, 2021
Løkkes nye parti og de store reformers genkomst
Wednesday Jun 09, 2021
Wednesday Jun 09, 2021
00:11 Lars Løkke lancerede sit nye parti Moderaterne, og man skal ikke tage fejl – det kan meget vel blive den nye magtfaktor i dansk politik. Den analyse kommer Børsens politiske kommentator Helle Ib med, der længe har holdt et tæt øje med Løkkes projekt, hvem der kunne stemme på det, og hvad Lars Løkkes chancer er før og efter et folketingsvalg.
16:17 Der bliver igen talt store velfærdsreformer i dansk politik og økonomi efter at både statsministeren og De Radikale har givet ny ilt til diskussionen. Bjarne Corydon tager samtalen med den radikale leder Sofie Carsten Nielsen om, hvilke reformer hun helst vil gennemføre – og hvorfor hun ikke støtter regeringen, medmindre der kommer nye reformer på bordet.
Wednesday Jun 02, 2021
Verdensøkonomien på speed og dyrt købte landborgmestre
Wednesday Jun 02, 2021
Wednesday Jun 02, 2021
00:19: Verdensøkonomien buldrer frem, i en tid hvor både amerikansk og europæisk finanspolitik kører i højeste gear uden tegn på opbremsning. Men flere af verdens førende økonomer råber nu op i frygt for, at vi er på vej ud over rampen med hidsige rentestigninger til følge. En krise, der i værste fald ville kunne knække de mange lande, der har stiftet massiv gæld.
22:51: Regeringens forslag om at rykke uddannelser ud af de store byer vakte begejstring i flere landkommuner. Og selvom glæden er stor hos borgmestre rundt omkring, er der panderynker hos de større virksomheder og i uddannelsessektoren, der ser løsningen som både dyr og dårlig for kvaliteten. Men vil regeringen lytte?