Lykkeberg og Corydon

Lytterne spørger: Om skattepolitik, den danske model og bevaringsværdige institutioner

Denne uges særudgave af Lykkeberg og Corydon er en vaskeægte julegave fra de to chefredaktører til lytterne: En spørgetime, hvor lytterne sætter dagsordenen for programmet. 
 
Og de spænder vidt, lytternes spørgsmål: Lige fra hvordan Bjarne Corydons ideelle skattepolitik ser ud, til hvilke institutioner der er værd at bevare og søge indflydelse på, hvis man er et ungt menneske, der ønsker en bedre fremtid.Til sidst ønsker de to chefredaktører et rungende kraftfuldt ’God jul og godt nytår’ – og på gensyn i 2025. Lykkeberg og Corydon holder nemlig pause, indtil anden uge i det nye år. 

Assads fald i Syrien, illusionen om havvind og rumænsk chok

Det helt store emne er den dramatiske og historiske weekend i Syrien. Lykkeberg og Corydon trækker tråde til bl.a. Obama, Trump, den danske regering og Ukraine. Og så giver de deres bud på fremtiden for Syrien, som i sagens natur er meget usikker.
Herefter går det hjem til Danmark igen, hvor Energistyrelsen den 5. december oplyste, at ingen havde budt på tre havvindmølleparker i Nordsøen, som er et historisk stort projekt i Danmark. Chefredaktørerne er enige om, at det var solgt som et win-win-projekt, men det har vist sig at være en illusion. 
Podcasten slutter af i Rumænien, hvor der er sendt chokbølger gennem det politiske system efter, at første valgrunde af præsidentvalget er blevet annulleret af Rumæniens Højesteret. 
Og så vil vi lige minde om, at Lykkeberg og Corydon optræder live på Bremen i København den 20. januar - samme dag som Trump indsættes som præsident.

Trumps trusler, kampen om Grønland og fransk regeringskrise

I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon taler de to chefredaktører blandt andet om reaktionerne på Trumps økonomiske trusler. Anledningen er et interview, præsidenten for den Europæiske Centralbank Christine Lagarde har givet til Financial Times, hvori hun taler om sine ønsker for EU’s position i forhold til Trumps Amerika. På trods af, at Trump ikke er indsat som præsident endnu, er verdenslederne allerede begyndt at reagere på hans trusler. Reaktionerne kan, ifølge de to chefredaktører, groft deles op i to lejre: Dem, der tør at stå op imod Trump, og dem, der fedter for den kommende præsident. Hvilken lejr Lagarde tilhører, diskuterer de to chefredaktører i første del af programmet. 
Bagefter taler Lykkeberg og Corydon om Grønlands forhold til Danmark og omverdenen. Mange vil nok huske det tilbud, Trump gav Mette Frederiksen om at købe Grønland, men Trump talte til den forkerte »ejendomsmægler«, mener Bjarne Corydon. Det er i stigende grad grønlænderne selv, der afgør deres forhold til omverdenen og med den nyåbnede lufthavn i Nuuk, står grønlænderne endnu stærkere. 
Chefredaktørerne når også at runde den franske regeringskrise. Regeringen ledet af premierminister Michel Barnier står over for et mistillidsvotum, der kan udløses af Marie Le Pen og hendes parti Rassemblement National. Lykkeberg og Corydon taler om de mulige konsekvenser, den franske regerings kollaps kan have – for selv om det stiller Frankrig i en svær position, kan det ende med at gavne de tre splittede fløje i fransk politik. (Podcasten er optaget mandag formiddag, før Le Pen tilsluttede sig et mistillidsvotum.)
Til sidst giver Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon deres julegaveanbefalinger til lytterne. Den kraftigste anbefaling er selvfølgelig en billet til Lykkeberg og Corydon Live på Bremen Teater den 20. januar.

Amerikanske udnævnelser, Forenede Nationers klimakonference, Ukraines missiler og dansk finanslov

De to chefredaktører tager endnu en overflyvning over amerikansk politik og runder Trump to nyudnævnelser; finansminister Scott Bessent og justitsminister Pam Bondi. Med udnævnelsen af Bessent begynder Rune Lykkeberg så småt at se tegninger af sprækker mellem Elon Musk og Donald Trump. Han vurderer, at de to på et tidspunkt ender i et fuldtonet opgør.
 
De springer fra USA til Baku, hvor COP 29 netop er blevet afholdt. Chefredaktørerne er enige om, at udkommet var lidt sølle, men Rune Lykkeberg hylder alligevel COP-møderne som institution.
 
Fra Baku går det til Ukraine, hvor Biden-administrationen har øget støtten til Ukraine og givet lov til at bruge USA-leverede missiler langt ind i Rusland. Hvorfor arbejder Biden-administrationen på den måde imod den kommende Trump-administration og hvad betyder den her "slutspurt" for Joe Bidens eftermæle? Det spørgsmål forsøger Lykkeberg og Corydon at besvare.
 
De slutter i den danske andedam, hvor de runder den finanslov der kom på plads i fredags.Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
 

Trumps konfliktfyldte ministerhold, ambivalent grøn trepart og Venstres nyfundne alvor

I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon vender de to chefredaktører det ministerkabinet, som Trump er ved at færdiggøre. Og det er et hold der stikker i mange og modsætningsfyldte retninger, som skal rummes i en regering, der bliver interessant at følge de næste fire år.  
 
Herefter taler de to chefredaktører om den grønne trepart, som de begge har det ambivalent med. På den ene side, siger Rune Lykkeberg, er det en sejr i sig selv, at der overhovedet sker noget på klimaområdet, selv om meget ved selve aftalen på den anden side er kritisabelt. Bjarne Corydon er enig og påpeger, at den grønne trepart måske er udtryk for den sidste epoke i dansk politik, hvor alle problemer kunne løses ved at hente penge fra råderummet. 
For ifølge Bjarne Corydon er den tale, som Troels Lund Poulsen holdt til Venstres landsmøde, nemlig et udtryk for et opgør med det økonomiske råderum som en løsning på alle landets problemer.  
 
Venstre har fundet en ny ansvarlighed, mener han, og – som Rune Lykkeberg påpeger – var Troels Lund Poulsens tale fuld af ’corydonismer’. Men selv om Venstres formand vil gøre sig til fortaler for en ny ansvarlighed, finder Rune Lykkeberg det dybt hyklerisk, at han netop med den grønne trepart har været med til at indgå en aftale, som tilgodeser landmændene på bekostning af alle andre. 

Obduktionen af det amerikanske valg

Donald Trumps’ overbevisende sejr maner til eftertanke hos de to chefredaktører. 
Bjarne Corydon kalder det verdenshistorie, politisk historie, generationshistorie, kulturel historie og sociologisk historie. Rune Lykkeberg går skridtet videre, og han kalder det den største politiske begivenhed i vores levetid. 
De er enige i om, at det adskiller sig fra valget i 2016, som var et protestvalg. Det her valg er et tilvalg af Trump og grænseoverskridende politiske normer. 
De kommer rundt om Demokraternes nedsmeltning, inflationens betydning, arbejderklasse kontra akademikerne, immigration og Lykkeberg kommer også med en anekdote fra sit roadtrip i USA, som han lige er kommet hjem fra.

Amerika i smerte, kommunalpolitik i superligaen og trumpistisk rædselsscenarie

I denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon begynder programmet med Rune Lykkebergs reportagetur til USA. En tur der har vist ham, at USA er en nation i smerte, og hvor håbet om en bedre fremtid er spinkel. Han fortæller om sin oplevelse til et Trump-rally i Madison Square Garden, der blev gæstet af berømtheder som Hulk Hogan, Elon Musk, og ikke mindst Melania Trump, der dog kun formastede sig til at give Trump et kys på kinden. Bjarne Corydon fortæller Rune Lykkeberg om de vigtigste begivenheder herhjemme i Danmark. Aarhus får nemlig ny borgmester, og alt tyder på, at det kommende kommunalvalg bliver en kamp om de store byer – for kan Socialdemokratiet blive ved med at styre de byer, hvor deres borgmestre én efter en træder af? Det taler de to chefredaktører om samt forhandlingerne om Den Grønne Trepart og NVIDA-direktøren Jensen Huangs danmarksbesøg.Til sidst taler de om, hvad der vil ske, hvis rædselsscenariet bliver virkeligt, altså hvis Trump vinder det amerikanske præsidentvalg. De runder, hvilken betydning det vil få for den amerikanske handelspolitik, udenrigspolitik og ikke mindst den amerikanske økonomi. 

Skæbnesvangert amerikansk valg, nobelprisen i økonomi og omfordelingskritik

I ugens udgave af Lykkeberg og Corydon starter de to chefredaktører med at tale om Rune Lykkebergs kommende rejse til USA. USA står som bekendt på kanten af et afgørende præsidentvalg – et valg der ifølge dem begge kan have skæbnesvangre konsekvenser for amerikanerne og deres demokratiske institutioner. Netop institutionerne er drejepunktet for årets vindere af Nobelprisen i økonomi. De to chefredaktører fokuserer særligt på den ene vinder, Daron Acemoglus. Acemoglus bidrag til den økonomisk videnskab består primært af to hovedværker, Why Nations Fail og Power and Progress. De to bøger repræsenterer for chefredaktørerne en udvikling i opfattelsen af økonomi. Fra halvfemsernes naive tro på teknologiens uovervindelige kræft til den mere forsigtige regulative tilgang der hersker i nutidens samfund. Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon bliver herefter i økonomernes verden. De diskuterer Julia Cagé og Thomas Pikettys nye bog "Den politiske konflikts historie", der beskæftiger sig med vælgerdata fra Den Franske revolution til i dag. Dog dvæler de to chefredaktører ikke længe ved vælgeradfærd, men bølger ud i en bredere diskussion om samfundsøkonomi, omfordeling og beskatning. Det bliver en diskussion, hvor bølgerne går højt mellem de to chefredaktører – og hvor deres grundlæggende uenigheder for alvor mødes. 

Læsestof til ferien, den grønne industrialisering og uddannelsesreform

Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon begynder ugens program med, at give anbefalinger til hvad du skal læse i efterårsferien - fra Hans Scherfigs bidende satiriske roman "Idealisterne", til det fjerde kapitel i Det Økonomiske Råds efterårsrapport. 
 
Herefter gør chefredaktørerne status på den grønne omstilling og udfordrer ideen om, at den grønne industrialisering skulle have været en »win-win-win« situtation. For det er ikke blot længere naturens såkaldte "tipping points", der arbejder imod. Rune Lykkeberg mener nemlig, at vi også er nået en række politiske "tipping points", der gør den grønne omstilling sværere at opnå, og at den grønne industrialisering også har skabt nye tabere.
Til sidst taler de to chefredaktører om regeringens nye uddannelsesreform - en reform de ikke er just begejstrede for. Dog anerkender de begge, at det er et forsøg fra regeringens side på at løse reelle samfundsproblemer. Bjarne Corydon, som selv har været med til at gennemføre en kontroversiel uddannelsesreform, mener, at den nye uddannelsesreform grundlæggende stiller den danske økonomi et værre sted. Den vil, i følge ham, skabe mere ulighed og værre forudsætninger for dansk konkurrenceevne i fremtiden.

Hyperpolitikeren Mette Frederiksen, midterregeringens dødedans og Obradors venstrepopulisme

Vi starter denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon med en samtale om folketingets åbningsdebat og midterregeringens fremtid, der når at udvikle sig til en lang tur i den »politiske abstraktionselevator«. 
For om midterregerings fremtid er der ikke meget håb i de to chefredaktørers øjne, men selv om midterregeringen er død, er midterretorikken ikke nødvendigvis død, mener Bjarne Corydon. Elevatorturen fører samtalen videre til en dybdegående diskussion om fremtiden for politik. Ifølge Bjarne Corydon er vi på vej ind i et tripolært politisk system, men for Rune Lykkeberg er det tripolære blot en fase, der snart erstattes af den ’ægte’ bipolaritet – kampen mellem venstre og højre.
Næste emne er en sjælden krydsning af to interview i henholdvis Børsen og Information. Børsen har nemlig interviewet Martin Rossen, som mener, at man kun uden for magten kan få gode ideer – ikke imens man forvalter den. Dette sættes sammenkobles med Anton Jägers begreb om hyperpolitik – et begreb, han for nylig er blevet interviewet i Information om. For er Martin Rossens udlægning af magten som opslugende og ukonstruktiv et eksempel på hyperpolitik?
Til sidst når Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon at tale om Mexicos afgående præsident, Andrés Manuel López Obrador, som de begge kan blive enige om var en venstrepopulist, der trods store løfter ikke for alvor nåede at reformere det mexicanske samfund. Spørgsmålet bliver altså til sidst, om hans afløser, den tidligere klimaforsker Claudia Sheinbaum, kan formå skabe den forandring, som hun har lovet at skabe.