Få to sider af samme sag Skal man være bange for samtaler, der kan vise, at man tager fejl? Og er ét perspektiv tilstrækkeligt? I denne underholdende aktualitetspodcast udfordrer chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg hinandens synspunkter. Med respekt for hinandens måder at anskue verden på bringer de personlige iagttagelser i spil, når de analyserer og debatterer tidens aktuelle dagsordener. Lyt med, få flere perspektiver – og hvem ved, måske får du udfordret din egen holdning? Lyt med på borsen.dk/podcast eller i din foretrukne podcastapp.
Episodes
Friday Apr 09, 2021
Kurs mod boligboble og grønlandsk skæbnevalg
Friday Apr 09, 2021
Friday Apr 09, 2021
00.18: Der er fuldt tryk på kedlerne på boligmarkedet, hvor særligt København og Aarhus er i voldsom vækst. Nu frygter flere og flere analytikere, at vi rammer en boligboble - men hvordan undgår man en sådan? Og hvorfor vil politikere allerhelst sende aben videre til embedsmænd og økonomer? Bjarne Corydon taler med Børsens cheføkonom Steen Bocian og politisk redaktør Peter Søndergaard om emnet.
26.20: Der har været valg i Grønland, og valget blev en stor sejr til IA. Valget blev også et klart nej til øget selvstændighed og øget råstofudvinding. I stedet fyldte emner som velfærd og båndene til Danmark og Rigsfællesskabet. Bjarne Corydon taler med Aaja Chemnitz Larsen, der sidder i Folketinget for IA.
Corydon & Co. er Børsens podcast, hvor ansvh. chefredaktør Bjarne Corydon hver uge zoomer ind på de vigtigste historier i politik og økonomi i selskab med eksperter fra Børsens redaktion.